Generalforsamling

Generalforsamling

Referat Frem Hellebæk badminton - Generalforsamling d. 27.10.25

Til stede: Bestyrelsen (Sarah, Kim A, Carina, Cathrine, Louise, Kristina). Derudover medlemmer Lasse, Benjamin, Michael B og ungdomsforælder: Marlene T


Dagsorden

1. Valg af dirigent: Marlene Thormann

2. Årsberetning v/formand Sarah Høegh Petersen

3. Fremlæggelse- og godkendelse af årsregnskab for 24/25

Bestyrelsen valgte sidste år at være forholdsvis pessimistiske i budgettet, pga. større underskud året forinden. I den afsluttede sæson er vi dog endt med et flot overskud i det endelige regnskab. Vi fik en del nye ungdomsspillere, som hjælper godt på kontingentindtægter. Større overskud på klubtøj, pga. kontrakt med RSL. Et mindre overskud på interne arrangementer. Eksterne arrangementer er indtægter fra sommeraktiviteter og Skorpeskolen.

Sponsorindtægter tæller bl.a. ungdoms aftale med Bølgen og klubbens aftale med Ironmanvagter. Derudover er der indtægter på tøjreklame og skiltereklame, samt et sponsorbidrag til medaljer til ungdom ved klubfesten.

Kasper Ødums nedgang i timer har nedjusteret trænerudgifterne, da han er erstattet af ungdomstrænere i nogle timer, hvilket er en af de større årsager til, at budgettet er markant pænere end først antaget.

Regnskabet godkendes.

4. Fremlæggelse- og godkendelse af budget for 25/26

Igen er budgettet lagt med en vis mængde pessimisme og derfor fremgår det også pt. at klubben vil gå ud med et underskud. Der er oplevet et fald for både baneleje, senior og motionist. Ungdom er nogenlunde det forventede og udvalgt ungdom er også faldet. Der er budgetteret med 40.000 i sponsorindtægter, hvilket der arbejdes hårdt for.

Udgifterne på træner bliver muligvis højere, da klubben arbejder på en mulighed for at ansætte en træner +18 år til at undervise ungdom.

Budgettet godkendes.

5. Valg af bestyrelsen

På valg:

- Kasserer - 2 årig periode  Kim Andreasen (motionist) ønsker genvalg - Genvalgt

- Bestyrelsesmedlem (motionistformand) - 2 årig periode  Cathrine Gretoft (motionist + udvalgt-mor) ønsker genvalg - Genvalgt

- Bestyrelsesmedlem (seniorformand) - 2 årig periode  Stig Reinicke (senior + udvalgt-far) ønsker genvalg - Genvalgt

- Bestyrelsesmedlem - 2 årig periode  Vakant

- Bestyrelsesmedlem - 1 årig periode  Vakant

- 1. suppleant - 1 årig periode  Ann-Carina Højgaard (motionist) ønsker genvalg - Genvalgt

- 2. suppleant - 1 årig periode  Bestyrelsen foreslår Kristina Østergaard Mikkelsen - Genvalgt

Ikke på valg:

- Formand Sarah Høegh Petersen (motionist + miniton-mor)

- Bestyrelsesmedlem Louise Brink Jeppesen (ungdom- mor)

6. Evt.

Sponsor: Der tales frem og tilbage omkring skiltepladserne. Lasse Wiinholt (motionist) tilbyder at stå for at producere skiltene for sponsorer, hvis de ønsker det. Det foreslås, at det kan koste en merpris på 1000 kr. hvis sponsor ønsker, at klubben får skiltet produceret.

Lasse Wiinholt og Benjamin Højgaard tilbyder at tage skilte ned og sætte nye op, hvis der lejes en lift.

Benjamin Højgaard nævner, at hans søn er grafisk designer og måske kunne være interesseret i, at lave en god aftale på skilte til en god pris (evt. mod et skilt uden sponsorbetaling).

Der ønskes flere kræfter til at indhente sponsorater (både fra eksisterende og nye).

Der diskuteres om Ironman jobbet skal være en anden type opgave, da den nuværende er meget fysisk hård. Der tales om, at der skal meldes ud i markant bedre tid og, at der ikke skal være for mange unge mennesker på den sene vagt, da denne er fysisk hård.

Marlene Thormann byder sig til ved div. arrangementer for ungdom.